Her svømmer vi

Events

Hvordan kommer man i gang med issvømning?

1. Hav det rette udstyr klar

• Svømmebriller - til hvis du svømmer med hovedet under vand
• Et stk. almindeligt badetøj – Noget som du også ville bruge i en almindelig svømmehal
• En badehat – Hjælper med at gøre dig synlig i vandet, samt holder på varmen omkring hovedet.
• Ørepropper, vandafvisende vat el.lign. Gentagende koldt vand i ørene er ikke sundt i længden.
• Havtaske - En flydende bøje, som man kobler rundt om livet, og derved gør en mere synlig når man er ude og svømme. Havtasken kan også bruges som ”redningskrans” ved ulykke.
• Varmt tøj som du hurtigt kan iklæde dig efter din svømmetur. Dette er især vigtigt, hvis du ikke har adgang til en sauna.
• Evt. neoprenhandsker og neoprensko. Mange oplever smerter i hænder og fødder når man skal i gang med at issvømme, og her kan handsker og sko være med til at mildne det i starten af ens issvømmeeventyr.
• En termokande med noget varmt at drikke – HUSK alkohol og svømning er IKKE en god kombination.
• Evt. termometer, så du kan måle vandtemperaturen

2. Svøm ALDRIG alene

Uanset hvornår man svømmer i løbet af året, så skal man altid have en makker at svømme med, eller en person på land der holder øje med en. På den måde kan man altid få hjælp hvis uheldet er ude.

3. Start roligt ud

Hvis man er ny i det kolde vand, så anbefales det, at man starter roligt ud. Man kan fx starte med almindelig vinterbadning, hvor man dypper kroppen i det kolde vand, og går op igen bagefter. Når man føler dig tryg i det kolde, så kan man stille og roligt begynde at svømme, og mærke den forskel bevægelse i koldt vand gør ved kroppen fremfor at være stillesiddende. Når du først er begyndt at svømme i det kolde vand, så kan du stille og roligt begynde at øge distancen og tiden i vandet. Hver gang du øger distancen, så mærk efter hvad der sker i kroppen.

4. Tjek vind og vejr

Luft- og vandtemperatur, strømforhold, bølger, vind, regn, frost og vanddybde er alle faktorer, man skal være opmærksomme på inden man hopper i vandet. Brug din sunde fornuft, og hop ikke i vandet hvis du er utryg ved forholdene.

5. Vær opmærksom på din vejrtrækning

Når man hopper i det kolde vand, vil kroppen automatisk reagere ved at begynde at gispe efter vejret. Inden man svømmer, skal man få kontrol over sin vejrtrækning. Her kan man fx tag nogle dybe indåndinger, og puste langsomt ud. Dette gentages indtil man føler, at man har kontrol over vejrtrækningen.

6. Lad din krop opbygge kuldetolerance

Jo mere man svømmer i koldt vand, jo bedre bliver ens krop til at tolere kulden. Når man først har gjort det til en vane at komme ud og svømme i koldt vand, så vil man hurtigt opleve, at ens krop og ens vejrtrækning vænner sig til det kolde element. Man kan med fordel starte sin issvømmesæson allerede i sensommeren, hvor vandet stadig er lunt. På den måde følger man temperaturen ned frem mod vinteren, og ens krop tilvender sig på den måde det koldere og koldere vand stille og roligt.

7. Mærk efter

Søvnmængde, kost, arbejdspres, stress, humør og sygdom er alle eksempler på tilstande i ens krop der kan have en effekt på din svømmetur. Mærk altid efter hvordan du har det både mentalt og fysisk, inden du hopper i vandet. Det kan være, det måske ikke lige er dagen, hvor du skal presse kroppen, men måske kan det kolde vand også netop være kilden til, at du får det bedre? Det er individuelt, og derfor er det vigtigt, man mærker efter.

8. Få varmen

Når man er færdig med en svømmetur, skal man hurtigst muligt forsøge at varme kroppen op igen. Træk af det våde badetøj, tør hele kroppen og pak dig ind i noget varmt tøj. Aktiver nu kroppen med fx nogle sprællemænd eller hop på stedet. Suppler evt. med noget varmt at drikke. Det er ikke unormalt at opleve kraftige rystelser i kroppen efter en svømmetur. De vil aftage i takt med, at man får varmen.

9. Før logbog

Når man har svømmet en tur, så kan man med fordel føre logbog. Noter den distance du svømmede, vandtemperaturen, tid i vandet og hvordan du havde det før, under og efter svømmet. På den måde kan man tydeligt se hvordan man udvikler sig, og hvilken effekt en specifik vandtemperatur kan have på kroppen og den distance man svømmer.

10. Lad dig inspirere af andre issvømmere

Der findes vinterbadeklubber og issvømmefællesskaber over hele Danmark, og den letteste måde, at komme i gang med issvømning er, at forhøre sig ved nogen der allerede kender til sporten.

Beretning fra VM i Issvømning

Slutningen på 6 succesfulde dage i og omkring iskolde bassin i Molveno blev afsluttet med et afsluttende billede af truppen, og 47 medaljer til Danmark

Danmark til VM i Issvømning 2025.

Den 14. januar 2025 går startskuddet til dette års verdensmesterskab i issvømning i Italien, hvor
over 700 svømmere fra hele verden mødes i den lille sydtyrolske landsby, Molveno, for at kæmpe
om medaljer.
Normalvis er Molveno i januar en by præget af skientusiaster, der søger adrenalinsuset på de
omkringliggende pister, men i 5 dage skal skiløberne deles om pladsen med en mindre invasion af
kuldehungrende svømmere.
I midten af den idylliske bjerglandsby, bliver byens udendørs 50m-svømmebassin for en stund
åbnet op, og skal agere kamparena for svømmernes strabadser. Temperaturen i bassinets vand
afhænger af vejret under mesterskaberne, men eftersom Molveno normalvis er dækket af et stort
lag sne i januar, forventer arrangørerne ikke at det bliver svært at få vandtemperaturen under de 5
grader, som det er påkrævet, for at mesterskabets resultater kan gøres officielle.
Danmark stiller i år det største og mest konkurrencedygtige landshold hidtil. Ikke mindre end 24
svømmere er udtaget til at repræsentere de røde/hvide farver, og der er gode chancer for medaljer
på tværs af alle aldersgrupper. Men hvordan er det nu lige, man egentlig vinder medaljer til et VM i
issvømning?
VM afvikles som et ”normalt” indendørs svømmestævne. Der er forskellige discipliner, stilarter og
distancer, og svømmerne kan deltage i alt fra løb på 50m og helt op til 1000m. Svømmerne
konkurrerer generelt imellem hinanden om den samlede verdensmesterskabstitel i hver disciplin,
men de konkurrerer også om årgangs-VM-titler. Dvs. at uanset deres alder, så har de også
mulighed for at blive verdensmester i deres årgang. Årgangene deles ud i 5 års-intervaller, så dvs.
at hvis man fx er 36 år gammel, så svømmer man i klassen, der hedder: ”35-39 år gammel”.
Danmark er repræsenteret i ikke mindre end 10 forskellige årgange, samt repræsenteret i PARA-
kategorien for svømmere med funktionsnedsættelser, hvilket øger chancerne markant for en
rekordstor medaljehøst i 2025.
Hvordan forbereder de danske svømmere sig til VM? Issvømning handler først- og fremmest om at
lære kroppen at arbejde hårdt og effektivt under ekstrem kulde. Man vil derfor opleve, at de danske
svømmere bruger en stor del af deres tid på at svømme meter udendørs hele året rundt, så de på
den måde opbygger tolerance overfor kulden. Udover tolerancetræningen bruger svømmerne også
mange timer på styrketræning, samt timer i svømmehaller for både at forbedre svømmeteknik og
kondition.
Så når du sidder og læser dette her, så send en tanke til hele det danske landshold, og ønsk dem
held og lykke. VM vil blive streamet på det internationale issvømmeforbunds (IISA) YouTube-side,
og løbende vil resultater blive delt på det danske issvømmeforbunds (DISA) Facebookside, så der
er rigeligt med muligheder for at følge med og blive inspireret. Hvem ved, måske har du selv lyst til
at være en del af landsholdet næste år?
Personligt bliver dette mit 2. VM i issvømning, og jeg kan kun sige, at jeg glæder mig! VM i
issvømning er ikke bare en konkurrence, men også en stor fest og hyldest af sporten samt det
fællesskab der opstår svømmerne imellem. Jeg ser frem til endnu engang at blive lukket inde i
denne unikke kolde osteklokke, hvor man mødes omkring kærligheden for en iskold men samtidig
hjertevarm sport.
/ Nikolaj Kühn, landsholdssvømmer

Copyright © All Rights Reserved