Nyheder

Generalforsamling i DISA

Mandag d. 24.3.2025 kl. 20.00 afholdes der generalforsamling i DISA. Link til Zoom.   Alle medlemmer er velkomne. Man kan se Facebookeventet her

DISA - Fastelavnsevent i Esbjerg.

Eventet d. 1/3 er aflyst pga. manglende tilmelding.


DM i issvømning 2025 er blevet afholdt i Fåborg 24-26 januar med ca. 350 deltagere. Se de mange billeder og referater her


Ud over at stævnet var en stor sportslig succes, medførte det at DISAs medlemstal blev øget  til 345. I den forbindelse blev der udtrukket 3 transition coats og de heldige vindere var:

Tom Vedsted Larsen

Charlotte Etzerodt

Kirstine Himmelstrup


Et stort tillykke til dem. For de uheldige som ikke vandt, er det stadig muligt at købe de varme dragter fra Heimdal på

https://heimdal.shop/

I Molveno, Italien er der i perioden 13-19 januar blevet afholdt VM i issvømning med stor dansk deltagelse.

Læs en deltagers beretning fra stævnet nedenfor

Se også referatet fra SvømDanmark

Oplev DISAs magiske verden af issvømning!

Er I klar til at udforske DISAs fortryllende rige af issvømning? Vores fællesskab af eventyrlystne svømmere deler passionen for iskoldt vand og står sammen som én. DISA står for Danish Ice Swimming Association og er en forening for issvømmere i Danmark. Velkommen til vores fantastiske univers!

DISA vil udbrede issvømning i Danmark og et af vores mange mål er sammen med SvømDanmark at få issvømning anerkendt som en officiel sportsgren af DIF. DM i issvømning er et vigtigt springbræt til at få organiseret mange dejlige issvømmere, så vores elskede sport bliver officielt anerkendt.

Issvømning er meget mere end de fantastiske konkurrencer, der med et enestående fællesskab er toppen af kransekagen. Issvømning giver både mental og fysisk sundhed. Fysisk indeholder issvømning kulde og motion der er meget vigtige elementer til et langt liv. Derudover er nogle af de mentale gevinster ved issvømning, mental styrke, fællesskab og enorm glæde, der også er livsforlængende og øger livskvaliteten.
Med vores kærlighed til issvømning vil vi arbejde for at udbrede issvømningen med en høj sikkerhed, stor folkelighed og med issvømning af international standard

Dyk ned i sjov og motion sammen med os!

Bliv en del af DISA

Fællesskab

Deltag for at møde nye venner og være en del af et engageret svømmefællesskab i DISA

Sundhed

Få bedre sundhed og velvære ved at dyrke den fascinerende issvømningsdisciplin i DISA

Konkurrence

Udfordr dig selv, dyrk din passion for svømning og deltag i spændende konkurrencer med DISA.

Her svømmer vi

København, Nordhavn

Esbjerg

Aalborg

Århus

Vi glæder os til at se jer i foreningen!

Kontakt os og bliv medlem af DISA

Tilmeld dig nu

 
 
 
 
 
 
 

Hvordan kommer man i gang med issvømning?


1. Hav det rette udstyr klar

  • Svømmebriller - til hvis du svømmer med hovedet under vand
  • Et stk. almindeligt badetøj – Noget som du også ville bruge i en almindelig svømmehal
  • En badehat – Hjælper med at gøre dig synlig i vandet, samt holder på varmen omkring hovedet.
  • Ørepropper, vandafvisende vat el.lign. Gentagende koldt vand i ørene er ikke sundt i længden.
  • Havtaske - En flydende bøje, som man kobler rundt om livet, og derved gør en mere synlig når man er ude og svømme. Havtasken kan også bruges som ”redningskrans” ved ulykke.
  • Varmt tøj som du hurtigt kan iklæde dig efter din svømmetur. Dette er især vigtigt, hvis du ikke har adgang til en sauna.
  • Evt. neoprenhandsker og neoprensko. Mange oplever smerter i hænder og fødder når man skal i gang med at issvømme, og her kan handsker og sko være med til at mildne det i starten af ens issvømmeeventyr.
  • En termokande med noget varmt at drikke – HUSK alkohol og svømning er IKKE en god kombination.
  • Evt. termometer, så du kan måle vandtemperaturen


2. Svøm ALDRIG alene

Uanset hvornår man svømmer i løbet af året, så skal man altid have en makker at svømme med, eller en person på land der holder øje med en. På den måde kan man altid få hjælp hvis uheldet er ude.


3. Start roligt ud

Hvis man er ny i det kolde vand, så anbefales det, at man starter roligt ud. Man kan fx starte med almindelig vinterbadning, hvor man dypper kroppen i det kolde vand, og går op igen bagefter. Når man føler dig tryg i det kolde, så kan man stille og roligt begynde at svømme, og mærke den forskel bevægelse i koldt vand gør ved kroppen fremfor at være stillesiddende. Når du først er begyndt at svømme i det kolde vand, så kan du stille og roligt begynde at øge distancen og tiden i vandet. Hver gang du øger distancen, så mærk efter hvad der sker i kroppen.


4. Tjek vind og vejr

Luft- og vandtemperatur, strømforhold, bølger, vind, regn, frost og vanddybde er alle faktorer, man skal være opmærksomme på inden man hopper i vandet. Brug din sunde fornuft, og hop ikke i vandet hvis du er utryg ved forholdene.


5. Vær opmærksom på din vejrtrækning

Når man hopper i det kolde vand, vil kroppen automatisk reagere ved at begynde at gispe efter vejret. Inden man svømmer, skal man få kontrol over sin vejrtrækning. Her kan man fx tag nogle dybe indåndinger, og puste langsomt ud. Dette gentages indtil man føler, at man har kontrol over vejrtrækningen.


6. Lad din krop opbygge kuldetolerance

Jo mere man svømmer i koldt vand, jo bedre bliver ens krop til at tolere kulden. Når man først har gjort det til en vane at komme ud og svømme i koldt vand, så vil man hurtigt opleve, at ens krop og ens vejrtrækning vænner sig til det kolde element. Man kan med fordel starte sin issvømmesæson allerede i sensommeren, hvor vandet stadig er lunt. På den måde følger man temperaturen ned frem mod vinteren, og ens krop tilvender sig på den måde det koldere og koldere vand stille og roligt.


7. Mærk efter

Søvnmængde, kost, arbejdspres, stress, humør og sygdom er alle eksempler på tilstande i ens krop der kan have en effekt på din svømmetur. Mærk altid efter hvordan du har det både mentalt og fysisk, inden du hopper i vandet. Det kan være, det måske ikke lige er dagen, hvor du skal presse kroppen, men måske kan det kolde vand også netop være kilden til, at du får det bedre? Det er individuelt, og derfor er det vigtigt, man mærker efter.


8. Få varmen

Når man er færdig med en svømmetur, skal man hurtigst muligt forsøge at varme kroppen op igen. Træk af det våde badetøj, tør hele kroppen og pak dig ind i noget varmt tøj. Aktiver nu kroppen med fx nogle sprællemænd eller hop på stedet. Suppler evt. med noget varmt at drikke. Det er ikke unormalt at opleve kraftige rystelser i kroppen efter en svømmetur. De vil aftage i takt med, at man får varmen.


9. Før logbog

Når man har svømmet en tur, så kan man med fordel føre logbog. Noter den distance du svømmede, vandtemperaturen, tid i vandet og hvordan du havde det før, under og efter svømmet. På den måde kan man tydeligt se hvordan man udvikler sig, og hvilken effekt en specifik vandtemperatur kan have på kroppen og den distance man svømmer.


10. Lad dig inspirere af andre issvømmere

Der findes vinterbadeklubber og issvømmefællesskaber over hele Danmark, og den letteste måde, at komme i gang med issvømning er, at forhøre sig ved nogen der allerede kender til sporten.

Beretning fra VM i Issvømning

Slutningen på 6 succesfulde dage i og omkring iskolde bassin i Molveno blev afsluttet med et afsluttende billede af truppen, og 47 medaljer til Danmark

Sportsligt er det gået godt – Men mest af alt er turen et glimrende eksempel på at både de helt unge og de ældre erfarne svømmere sammen med resten af truppen i dagene skabt stærke bånd og har skabt masser af solstrålehistorier at dele ud af når DM i isvømning i næste uge afholdes i Fåborg – hver atlet er og bliver kun et menneske – men sammenholdet – ønsket om at støtte og flytte hinanden som mennesker er en af de ting der menneskeligt tages med retur fra Molveno – Et stærk sammenhold ved fokus på trivsel og glæde er afgørende for at kunne levere når man går fra en varm dragt at være stille i vandet før start og endelig give fuld skrue når løbet sættes igang.


For at svømme et løb skal svømmerne være fuldt til stede i øjeblikket – slippe kroppens signaler om kulde mv. – Det sker ved fokus på åndedræt – her anvendes teknikker, der kan spores mere end tusind år tilbage – den mentale ro opnås ved at håndtere den naturlige angst ved koldt vand og fjernes ved langsom tilvænning af kroppen til kuldebelastningen og meditation – alt dette er i øvrigt også ældgamle teknikker – den fysiske styrke og vedholdenhed sker ved daglig træning i og uden for bassinet. Alt dette kan kun skabes ved fælles erfaring og videregivelse af personlige erfaringer.


Sikkerhed er og bliver en førsteprioritet i is svømning – derfor kunne flere atleter opleve, at skulle et smut forbi lægen efter løbet. Svømmere bliver faktuelt taget ud under løb af officials såfremt det vurderes at være nødvendigt – men den enkelte svømmer skal ligeledes være i stand til at vurdere deres egne grænser og stoppe om nødvendigt .


Mentalt og fysisk udfordrer det svømmerne – men at tænke positivt – styre vejrtrækningen og bruge sin erfaring er væsentligt for at kunne være i nuet og slippe sindets kontrol og lade kroppen gøre det den skal når løbet sættes i gang.


”Issvømning er og bliver en sport som alle kan deltage i - da den forener krop sind og sjæl - fokus er på individets egen udvikling og flokkens samlede erfaring styrker dette – vi må gerne udfordre vores grænser - men ikke gøre dumdristige ting - så ydmyghed til udfordringen er afgørend ” siger Lene Nørbøge som er en af holdet meget erfarne kræfter og som i øvrigt og også svømmede ismilen med Henry L. S ved åbningen af det maritime center i Esbjerg.


Gode råd mellem atleter og svømmere gives flittigt og de unge i teamet har leveret en perlerække af gode stunder – der skal lyde en stor tak til alle der følger med og støtter op – herunder de mange frivillige der med på sidelinjen.


Danmark til VM i Issvømning 2025.


Den 14. januar 2025 går startskuddet til dette års verdensmesterskab i issvømning i Italien, hvor
over 700 svømmere fra hele verden mødes i den lille sydtyrolske landsby, Molveno, for at kæmpe
om medaljer.
Normalvis er Molveno i januar en by præget af skientusiaster, der søger adrenalinsuset på de
omkringliggende pister, men i 5 dage skal skiløberne deles om pladsen med en mindre invasion af
kuldehungrende svømmere.
I midten af den idylliske bjerglandsby, bliver byens udendørs 50m-svømmebassin for en stund
åbnet op, og skal agere kamparena for svømmernes strabadser. Temperaturen i bassinets vand
afhænger af vejret under mesterskaberne, men eftersom Molveno normalvis er dækket af et stort
lag sne i januar, forventer arrangørerne ikke at det bliver svært at få vandtemperaturen under de 5
grader, som det er påkrævet, for at mesterskabets resultater kan gøres officielle.
Danmark stiller i år det største og mest konkurrencedygtige landshold hidtil. Ikke mindre end 24
svømmere er udtaget til at repræsentere de røde/hvide farver, og der er gode chancer for medaljer
på tværs af alle aldersgrupper. Men hvordan er det nu lige, man egentlig vinder medaljer til et VM i
issvømning?
VM afvikles som et ”normalt” indendørs svømmestævne. Der er forskellige discipliner, stilarter og
distancer, og svømmerne kan deltage i alt fra løb på 50m og helt op til 1000m. Svømmerne
konkurrerer generelt imellem hinanden om den samlede verdensmesterskabstitel i hver disciplin,
men de konkurrerer også om årgangs-VM-titler. Dvs. at uanset deres alder, så har de også
mulighed for at blive verdensmester i deres årgang. Årgangene deles ud i 5 års-intervaller, så dvs.
at hvis man fx er 36 år gammel, så svømmer man i klassen, der hedder: ”35-39 år gammel”.
Danmark er repræsenteret i ikke mindre end 10 forskellige årgange, samt repræsenteret i PARA-
kategorien for svømmere med funktionsnedsættelser, hvilket øger chancerne markant for en
rekordstor medaljehøst i 2025.
Hvordan forbereder de danske svømmere sig til VM? Issvømning handler først- og fremmest om at
lære kroppen at arbejde hårdt og effektivt under ekstrem kulde. Man vil derfor opleve, at de danske
svømmere bruger en stor del af deres tid på at svømme meter udendørs hele året rundt, så de på
den måde opbygger tolerance overfor kulden. Udover tolerancetræningen bruger svømmerne også
mange timer på styrketræning, samt timer i svømmehaller for både at forbedre svømmeteknik og
kondition.
Så når du sidder og læser dette her, så send en tanke til hele det danske landshold, og ønsk dem
held og lykke. VM vil blive streamet på det internationale issvømmeforbunds (IISA) YouTube-side,
og løbende vil resultater blive delt på det danske issvømmeforbunds (DISA) Facebookside, så der
er rigeligt med muligheder for at følge med og blive inspireret. Hvem ved, måske har du selv lyst til
at være en del af landsholdet næste år?
Personligt bliver dette mit 2. VM i issvømning, og jeg kan kun sige, at jeg glæder mig! VM i
issvømning er ikke bare en konkurrence, men også en stor fest og hyldest af sporten samt det
fællesskab der opstår svømmerne imellem. Jeg ser frem til endnu engang at blive lukket inde i
denne unikke kolde osteklokke, hvor man mødes omkring kærligheden for en iskold men samtidig
hjertevarm sport.
/ Nikolaj Kühn, landsholdssvømmer